Vi var nu nået til den tredje og sidste dag på min rejse. Vi skulle allerede med flyet kl 17, og valgte derfor at få så meget ud af dagen som overhovedet muligt. Derfor stod vi op kl 08 og spiste morgenmad, hvorefter vi tog videre ned i byen. Vi kom ned i byen og valgte at tage toget til Torremolinos, hvor vi ville tage i Parque Bateria, en lille hyggelig park i Torremolinos, hvor der blandt andet er en udstilling fra anden verdenskrig, og en sø hvor man kan sejle i robåd. Vi lejede 2 både i søen, og sejlede om kap med hinanden. Jeg vandt selvfølgelig, og vi gik derefter ned i Torremolinos by for at få os en is, efter mange time i solen. Vi tog herefter tilbage til vores hotel for at hente vores tasker og tage mod lufthavnen, efter vi havde købt nogle snacks til den lange flytur. Vi pakkede vores tasker, og tog igen ned til hovedbanegården, hvor vi kunne tage toget ind til Malaga lufthavn, og komme med vores fly. Vi kom i god tid, og satte os derfor i lufthavnen i 2 timer, og ventede på vores boarding info.
Jeg sidder nu i lufthavnen og skriver dette sidste opslag, og jeg vil derfor gerne rette en tak til alle de der valgte at læse med, og følge min gode rejse i Spanien. Spanien er et land som jeg har en stor forkærlighed for, og et land som jeg har mange relationer til og i. Jeg vil derfor helt sikkert komme tilbage til Spanien, måske denne gang i et nyt land og prøve nye ting og se nye ting.


